Kritik af opstandelsesforståelsen

[custom-related-posts title=”Related Posts” none_text=”None found” order_by=”title” order=”ASC”][custom-related-posts title=”Related Posts” none_text=”None found” order_by=”title” order=”ASC”]Hvordan opstod Jesus? Fra tidlig tid har man forstået det som en fysisk opstandelse. I dag forfægtes typisk tre forskellige forståelser – i hvert fald når man læser forskning omkring Paulus; En at Jesu opstandelse er en fysisk opstandelse, en at det er en åndelig opstandelse, og en hvor man ser det som en materiel opstandelse, der består af en åndelig substans. ^[1]Ware, James "Paul’s Understanding of the Resurrection in 1 Corinthians 15:36-54", Journal of Biblical Literature 133, nr 4 2014 s.809–835 816. Forudsætningen for de tre forskellige synspunkter … Continue reading

 

Her følger Jehovas vidner som tidligere omtalt i det åndelige spor. Jeg skal forsøge at pege på en række tekster, der vanskeliggør det synspunkt;

Riv dette tempel ned

I forlængelse af tempelrensningen siger Jesus til jøderne: ” Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.” (Joh 2,19). Johannes forklarer efterfølgende: ”Det tempel, han talte om, var hans legeme” (v.21). Ordvekslingen mellem Jesus og jøderne udfordrer Jehovas vidners teologi på to måder. For det første siger Jesus at han selv vil oprejse sit legeme, og for det andet, at det legeme der oprejses, er det legeme der ”rives ned”.

I 1973 rejses spørgsmålet i vagttårnet, hvorvidt Joh 2 viser, at Jesus ville oprejse sig selv? De bemærker at Johannes efterfølgende taler om at Jesus blev oprejst, og at det er ånden der oprejser (Rom 8,11) – altså kan Jesus ikke selv gøre det. Det var Gud der oprejste Jesus, men Jesus gjorde det ”i profetisk forstand” – han talte om, at det skulle ske. Det viste at han ”havde bemyndigelse til at modtage livet igen.”. ^[2] "Spørgsmål fra læserne", Vagttårnet 15. august 1973 s.384,384

 

I bogen ”Lad os resonere” fra 1989 angiver man en moralsk løsning: Jesus var lydig overfor Gud, som oprejste ham. Derved oprejste Jesus sig selv indirekte gennem sin lydighed. ^[3]Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc.B Brooklyn, New York UAS 1985,393 Lydighed spiller en helt central rolle i bevægelsen se:  “Loyalitet … Continue reading Med lidt andre ord er det også den løsning Stafford vælger. ^[4]Stafford, Greg G. Jehovah’s witnesses defended: an answer to scholars and critics 2nd ed., rev. digital version (Murrieta, CA: Elihu Books, 2012) 2012,444 Udfordringen er, at det rent faktisk ikke er det Jesus siger, så der skal tolkes en del på formuleringerne.  Den udfordring forholder man sig til tidligere, idet man tilbage i 1953 siger at Jesus følger et bibelsk eksempel med ” at en eller anden siges at gøre noget, ikke fordi han gør det, men fordi han forudsiger det, eller det sker som et resultat af hans handlinger”. ^[5] "Spørgsmål fra læserne", Vagttårnet 15. Marts 1953 s.96,96  Derved gør man Jesus til indirekte agent for handlingen.

Det andet spørgsmål syntes man at løse, ved at lade” legeme” betyde to forskellige ting; Det er Jesu fysiske legeme, der brydes ned, men Jesu ”åndelige legeme” – altså ham og de 144000 – der bygges op. I 1953 tydeliggøres det synspunkt i et svar på et spørgsmål fra læserne om netop Joh 2,19.^[6] "Spørgsmål fra læserne", Vagttårnet 15. Marts 1953 s.96,96

Udfordringen her er, at udtrykket ”tempel” i første og anden del af vers 19 kommer til at betyde to forskellige ting; Først er det hans fysiske legeme, dernæst er det et åndeligt legeme, bestående af de 144000. At ”tempel” i de to dele af verset skulle have så forskellig betydning uden nogle kontekstuelle indikatorer, er ikke sandsynligt. Tværtimod lægger Jesu ord op til sammenhæng mellem det der rives ned og det der bygges op.

Paulus: Forvandling og iklædning

Et udtryk Paulus bruger til at beskrive det fremtidige legeme er ”forvandling”. I 1 Kor 15,51 siger han ” Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles”. Noget tilsvarende siger han i Fil 3,21. Her siger han, at Jesus vil ”forvandle vores fornedrede legeme”.^[7] Selv om det er samme udtryk på dansk ligger der to forskellige udtryk i den græske tekst.

 

DO92	NWT
Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme	vil han forvandle vores ydmyge krop så den bliver ligesom det legeme han har i sin herlighed

 

Oversættelsen i NWT sætter et interessant skel op, idet den taler om ”vores krop”, og ”det legeme han (Kristus) har”. Dette skel mellem krop og legeme er besynderligt eftersom der bruges det samme græske ord i grundteksten. I den tidligere udgave af New World Translation er begge steder oversat med ”legeme”. En mulig baggrund for denne nye oversættelse er tanken om at Kristus har et åndeligt legeme, og at vi har et fysisk. De, der frelses til himlen, får et åndeligt legeme. Udfordringen er her, at der ikke er tale om at nyt legeme, men om et ændret legeme.

I 1 Kor 15 bruger Paulus en række forskellige udtryk til at beskrive opstandelsen. I vers 35 stiller han spørgsmålet: ”Hvordan opstår de døde og hvad slags legeme får de?” Svaret kommer i form af et billede med et frø og en plante. Det udfoldes i tre pointer:

• Det du sår får ikke liv, hvis det ikke dør
• Det du sår er ikke det der kommer op men et nøgent korn
• Gud giver kornet dets skikkelse

De to første pointen er ikke kontroversielle. Men den tredje er. Her er det kornet der får en bestemt skikkelse. Der er altså en sammenhæng mellem korn og plante. Der er en tradition for i moderne kritisk teologi for at udlægge det på linje med Jehovas vidner, som udtryk for en absolut diskontinuitet mellem det nuværende og det kommende legeme. ^[8]Conzelmann, Hans 1 Corinthians: A Commentary on the First Epistle to the Corinthians – a Critical and Historical Commentary on the Bible Fortress Press 1975, 281; For et kort historisk overblik … Continue reading

I 1 Kor 15,36-54 bruger Paulus fem forskellige udtryk der kan grupperes under oplivning (levendegøre, oprejse), investitur (bære, iklæde) og transformation (forvandling). ^[9]Ware, James "Paul’s Understanding of the Resurrection in 1 Corinthians 15:36-54", Journal of Biblical Literature 133, nr 4 2014 s.809–835, 826.

I sidste del af 1 Kor 15 knytter Paulus ”forvandling” og ”iklædning” sammen. I vers 51 siger han, at vi alle skal ”forvandles”, hvilket gentages i vers 52. For de døde finder der en opstandelse sted (v.52b) og vi skal ”forvandles”.  Derefter glider Paulus over til at bruge udtrykke ”iklæde” (v.53-54).^[10]Paulus bruger udtrykket ”iklæde” i en række forskellige sammenhænge: I dåben iklædes vi Kristus (Gal 3,27) I etikken skal vi iføre os ”lysets rustning” (Rom 13,12) Samtidig skal vi … Continue reading

 

v.53a: Det forgængelige skal iklædes uforgængelighed

v.53b: Det dødelige skal iklædes udødelighed

v.54:    Døden er opslugt og besejret.

 

Når det i vers 53 hedder at det skal iklædes, så udtrykker det nødvendighed: Det er nødvendigt, at dette dødelige iklædes udødelighed. ^[11]Det fremgår af den græske tekst, hvor der står: ”Det er nødvendigt, at dette forgængelige iklædes…osv” Den nødvendighed hænger sammen med at det forgængelige ikke kan arve det uforgængelige, som Paulus udtrykker det i vers 50. I opstandelsen sker der altså en transformation af vores legemer fra at være dødelige til at være udødelige og fra at være forgængelige til at være uforgængelige.

 

Et åndelig legeme og en ånd?

Paulus omtaler opstandelseslegemet som ”et åndeligt legeme”. Det udtryk sætter Jehovas vidner i kontrast til et fysisk legeme.^[12] "Hvordan bliver de døde oprejst?", Vagttårnet, Studieudgave December 2020 s.8-12,10. Spørgsmålet er dog, om det ikke er at læse for meget platonisk tankegods ind i Paulus’ formuleringer. Tidligere i brevet taler Paulus om en ”åndelig mad” og ”åndelig klippe” hvilket var ting, der var fysisk til stede under ørkenvandringen, og i 2,15ff taler han om åndelige mennesker, hvor der refereres til mennesker i kød-og-blod. ^[13]Ware, James "Paul’s Understanding of the Resurrection in 1 Corinthians 15:36-54", Journal of Biblical Literature 133, nr 4 2014 s.809–835,833

Formuleringen i 1 Kor 15,45, hvor Jesus omtales som ”en ånd der gør levende” er noget mere udfordrende, og der findes en del referencer til formuleringen i Vagttårnet. Paulus skriver at ”»Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl,« den sidste Adam blev en ånd, der gør levende”. At Jesus blev en ånd, der gør levnede, er en nøgle for Jehovas vidner til at afvise Jesu fysiske opstandelse.

1 Kor 15,42-49 opstiller en række kontraster mellem menneskers nuværende legemer og opstandelseslegemet:

v.42	Forgængelighed	Uforgængelighed
v.43	Vanære	Herlighed
v.44	Sjæleligt	Åndeligt
v.45	Adam: Blev en levende sjæl	Blev en ånd, der gør levende
v.46	Sjæleligt	Åndeligt
v.47	Af jord	Fra Himlen

 

Vers 44-46 fokuserer altså på begreberne ”Sjæleligt” og ”Åndeligt”. De begreber bruger Paulus flere steder i brevet, hvor det er klart, at de ikke refererer til ting eller personers fysiske natur; altså hvilket ”Grundstof” personen er lavet af. Det et for mig at se her Jehovas vidner laver en fejl; Det er ikke først og fremmest pointen: Pointen er at Jesus blev transformeret i opstandelsen fra dødelig til udødelig, fra at være underlagt synden til ikke længer at være underlagt synden.^[14]Jf Rom 6,9, hvor Paulus siger om Jesus ”Døden er ikke herre over ham længere”

I 1 Kor 2,14ff sætter Paulus et sjæleligt menneske i kontrast til et åndeligt menneske. Det samme sker i 3,1.I 10,3 taler Paulus om, at ørkengenerationen drak ”åndelig drik” og spiste ”åndelig mad”. Ud fra sammenhænges syntes det at være meget konkret mad.

Et meget interessant eksempel er Paulus’ tale om loven. Her kan man stille to udsagn om loven op over for hinanden:

Rom 7,14	2 Kor
”Vi ved, at loven er åndelig”	”Dødens tjeneste, indhugget i sten”

 

Paulus kan altså tale om loven som både ”åndelig” og ”indhugget i sten” på samme tid. Det viser igen, at Paulus ikke nødvendigvis bruger ”åndelig” til at beskrive et bestemt materiale. På samme måde kan han i Efeserbrevet omtale åndelige sange (5,19). Åndelig betyder i højere grad: Har den åndelige verdens kvalitet. En anden mulig forståelse er et legeme, der er bestemt af Ånden. ^[15]Conzelmann, Hans 1 Corinthians: A Commentary on the First Epistle to the Corinthians – a Critical and Historical Commentary on the Bible Fortress Press 1975,283