Blev Jerusalem ødelagt i 607 f.kr?

Jehovas vidner mener – til forskel fra alle andre – at Jerusalem blev ødelagt i 607 f.kr.  Hvis det er korrekt, skal man faktisk rykke rundt på kronologien i ikke bare Israel, men også i Babylon, Assyrien og Egypten. Det kan man se i følgende eksempel: I 2 Kong 23,29ff beskrives slaget ved Megiddo. Det fastsættes traditionelt til 609 f.kr. ^[1]Allan Rosengren Petersen "Megiddo", s.. I Jehovas vidners kronologi fastsættes det til omkring 629 f.kr ^[2] Indsigt i den Hellige skrift bd 1 , s.12

Det har Jehovas vidner af to grunde ikke noget problem med.

Afvisning af klassisk kronologi

For det første anser man det som et sammenstød mellem “Bibelens kronologi” og “verdslig kronologi” ^[3]Se fx: "Værdien af de bibelske slægtsregistre", Vagttårnet 1/9 1978 s.20-22, s.22. Man har en bibelsk funderet kronologi der strider imod den verdslige – og så har den bibelske ret.

For det andet forsøger man  at sætte spørgsmålstegn ved de klassiske forfattere fordi man mener, at de baserede deres oplysninger på enkelte værker med store unøjagtigheder. ^[4]"Hvornår blev Jerusalem ødelagt af babylonierne? — Første del: Hvorfor det har betydning; Hvad vidnesbyrdene viser", Vagttårnet 1. November 2011 s.26-31, s.29 "Hvor pålidelig er den … Continue reading

Helt overordnet kommer man til at stå med en udfordring fordi man godtager “noget” af den klassiske kronologi, men ikke alt. For mig at se, spiller man en “verdslig” kronologi ud mod en “bibelsk” samtidig med at man tager udgangspunkt i en “verdslig kronologi”. Når man bruger 539 f.kr., så er det netop en verdslig kronolgi. Det betyder, at man på den ene side bruger verdslig kronologi, samtidig med at man kritiserer den.

Er samtale muligt?

Disse to præmisser gør at selvom man må rykke rundt på rigtig meget for at få kronologien til at passe, så har man ikke noget problem med det. Men det betyder også, at hvis man skal diskutere det synspunkt skal man finde en måde at komme ud over striden mellem “verdslig” og “bibelsk” kronologi. De senere årtier er der opstået en ny kritikform. Den tager udgangspunkt i bevægelsens egen litteratur, og viser, at man har to spor i bevægelsen. Det ene spor er fastholdelsen af 607 dateringen. Det andet spor er lidt mere interessant. Det viser, at bevægelsen faktisk i praksis fastholder den klassiske kronologi. Nedenstående skema viser en række data alene ud fra Jehovas vidners litteratur:

1. Hvis man ser på de forskellige længder hvorpå man mener de forskellige konger regerede, og lægger dem sammen, så kommer man frem til at der er gået 67 år mellem at Nebukadnezar kommer til magten og til at Babylon falder – det fremgår af antallet af år fra Nabodinus til Nebukadnezar
2. Babylon falder i 539 f.kr, hvilket Jehovas vidner – og alle andre – mener.
3. Det må betyde, at Neukadnezar kommer til magten i 606 f.kr, eftersom  539 +  67 giver 606.
4. Han indtager Jerusalem i hans 19. regeringsår – Det må være 606 – 19 = 587 f.kr.

Det betyder, at man på den ene side principielt afviser den klassiske kronologi, men at man i sin litteratur de fakto tager udgangspunkt i den. Dermed bliver det ikke alene en diskussion mellem Jehovas vidner og sekulære autoriteter; Synspunktet kan ikke opretholdes konsistent indenfor bevægelsens egen litteratur. Der kommer simpelthen til at mange omkring 20 år i deres kronologi.