Johannes 1,1 – Gud eller gud?

Vi skal nu se på Joh 1,1; Den klassiske diskussion handler om, hvorvidt den sidste del af verset kalder Jesus ”en gud” eller ”Gud”. Det store stridspunkt opstår, fordi der ikke er bestemt artikel foran ordet ”gud”, i sidste del af sætningen. ^[1]Jehovas vidner er ikke ene om det synspunkt. Se fx: Ernst Haenchen, Robert Walter Funk, og Ulrich Busse, John: A Commentary on the Gospel of John, Hermeneia–a Critical and Historical Commentary … Continue reading Det har ført større grammatiske analyser af sig, men de har så vidt jeg kan se primært vist, hvordan sætningen kan oversættes, frem for, hvordan den skal oversættes. Der er en tendens til, at en sætningskonstruktion som denne skal oversættes ”Gud” fremfor ”gud”, men det er kun en tendens. ^[2] Stafford, Greg G. Jehovah’s witnesses defended: an answer to scholars and critics 2nd ed., rev. digital version (Murrieta, CA: Elihu Books, 2012) 2012

Den bestemte artikel

Brugen af bestemt artikel er hos Johannes ikke altid afgørende for, hvordan det skal oversættes. Der er eksempler på, at ”Gud” refererer til den samme, selv om der ikke er bestemt artikel:

”Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud (ingen artikel); for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud (bestemt artikel) er med ham” (3,2).

“Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud (uden bestemt artikel) og nu gik tilbage til Gud (med bestemt artikel)” (13,3).

I både 3,2 og 13,3 må “Gud” være den samme, uanset artiklen eller ej.

Hvis vi ser på Joh 1 alene, så er Gud skrevet uden bestemt artikel i vers 6,12,13, og 18

Det betyder, at vi skal finde en anden måde at argumentere på, for grammatik viser at alene, hvordan det kan oversættes, ikke hvordan det skal oversættes. Vi skal altså bruge grammatikken, men også ud over grammatikken.

Jeg skal forsøge i det følgende at vise, at hele sammenhængen i Joh 1,1ff taler for en klassisk forståelse;

Joh 1 og 2 Mosebog

Teologen Leon Morris gør i kommentar til Johannesevangeliet opmærksom på, at der er en række kontaktpunkter mellem Joh 1 og 2 Mos 33. ^[3]  Craig S Keener, The Gospel of John: A Commentary, bd. 1 (Peabody, Mass: Hendrickson Publishers, 2003), 405 bruger overskriften “The New Sinai”; Så vidt jeg kan se er der ikke i tysk eksegese … Continue reading

Noget tyder altså på, at Johannes kobler Jesus sammen med 2 Mos 33 i det indledende afsnit. På samme måde, som Gud mødte Moses, mødte Jesus disciplene.

Helt centralt i denne indledning er, at Johannes ”så hans herlighed”. Begrebet ”Herlighed” går tilbage til 2 Mos 33-34, hvor det buges i to sammenhænge; Det beskriver Guds fysiske tilstedeværelse (2 Mos 33,20ff; 34,3) og det beskriver Guds karakter (2 Mos 33,18-19). ^[4]Ardel B. Canedy, “Glory Veiled in the Tabernacle of Flesh: Exodus 33-34 in the Gospel of John”, The Southern Baptist Journal of Theology, American Society of Missiology series, 20, nr. 1 (2016): … Continue reading

Jesus har Guds herlighed

Johannes kobler herligheden sammen med Jesus; Hans herlighed er fra faderen (1,14).  Samlet set synes Johannes og apostlen (vi) at indtage Moses’ rolle: På samme måde som Moses ”så” noget af Gud, så ”så” disciplene Jesu herliglighed. Det betyder så også, at der er parallelitet mellem at Moses så Gud og at Johannes så Jesus.

Det faktum kommer også tydeligt frem senere i Johannesevangeliet. I Joh 12,41 siger Johannes, efter at have citeret fra Es 6: ”Det sagde Esajas, fordi han så hans herlighed og talte om ham” (John 12,41). Det er vanskeligt ikke at se koblingen mellem at Esajas så Herren og at Esajas så Jesus. ^[5]Jehovas vidner forklarer brugen af “herlighed” i forbindelse med Esajas 6 som at den herlighed, der er tale om er “Jehovas herlighed og den herlighed som Jesus havde i sin førmenneskelige … Continue reading

På den måde løfter vi os op over hele problemet om den bestemte artikel i Joh 1,1. For den åbenbaringsforståelse der kommer til udtryk i afsnittet, forsvinder, hvis ikke der er en fælles identitet mellem ”Ordet” og ”Gud”.

Jesus mangler Guds herlighed

En af Jesu bønner i Joh 17 er: “Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.” (v.5). Den bøn forudsætter, at der er en herlighed Jesus ikke havde da han vandrede på jorden. Omvendt siger Johannes i 1,14: “vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen.” Ligeledes bemærker Johannes efter vinunderet i Kana: “Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed” (2,11). Det rejser spørgsmålet: “Har Jesus Guds herlighed?”.

Svaret på det spørgsmål er afgørende. Den mest oplagte måde at få 1,14 og 17,5 til at hænge sammen er, at sige at Jesu herlighed på jorden var en delvis åbenbaring. Der skete en tidsmæssig afgrænsning af Jesu totale magt og herlighed.

Det svarer på en andet indvending, som Jehovas vidner nogle gange kommer med. I Joh 14,28 siger Jesus: “Faderen er større end jeg”. Det forstås som et direkte udsagn om, at Jesus ikke er Gud. ^[6]Se fx: "Hvad profeterne lærer os om Gud", Vagttårnet 3 2020 s.8, s.8 , "Genkender og godkender Gud vor tids „kristendom“?", Vagttårnet 1. Juni 2000 s.4, s.5, "Vær ordets gørere, ikke … Continue reading. Udsagnet skal ses i sammenhæng med den manglende herlighed. Det er netop fordi Jesu inkarnation medførte en afgrænsning af hans guddommelighed, at han kan sige at “faderen er større end mig”.