Tanken om teokratiet er helt central for Jehovas vidner. Det giver dem både en ramme for at forstå Bibelen, og et argument for deres autoritetsstruktur. Et teokrati er et gudsstyre, i modsætning til for eksempel et monarki, hvor kongen regerer, eller et demokrati, hvor folket regerer. Russell har nogle udtalelser om netop teokratiet, men gør ikke meget ud af begrebet. Det kommer til at få en central plads hos hans efterfølger Joseph Franklin Rutherford, der blev leder efter Russels død og frem til 1942.
Teokratiet – og dets modsætning
Den teokratiske historie begyndte i Paradis. Her blev mennesket sat overfor et valg. De kunne vælge mellem Gud og Satan, mellem den retfærdige og den onde. Dette valg mellem Gud og Satan, hvor mennesket valgte Satan tolkes ud fra et ledelsesbegreb, og bliver styrende i den bibelske historie. Noa valgte Gud, Nimrod (1 Mos 10,10), valgte Satan. Mennesker valgte Nimrod frem for Gud. Nimrod blev – Jf 1 Mos 10,10 – konge over Babylon. Det rige var en organisation af mennesker, som blev skabt i trodsighed mod Gud. Det blev begyndelsen på riger og regeringer, som havde Satan som deres usynlige leder. [1]Rutherford Jehovah Watchtower Bibel and Tract Society 1934 s.37.
Placeringen af Nimrod i Rutherfords teologi er i lyset af bibeludlægningens historie naturlig nok. Helt tilbage til i hvert fald midten af det første århundrede efter Kristus har man fortolket Nimrod som en negativ figur. [2]Se fx: http://www.jewishencyclopedia.com/articles/11548-nimrod Jeg har ikke kunnet finde nogle referencer til Nimrod hos i de første seks bind af Studier i Skriften, som Russell skrev. Russell omtalte ham to steder i Vagttårnet: 1/10 1900 og 1/2 1905. Omtalen 1/10 1900 skete i en argumentation for Bibelens troværdighed og 1/2 1905 skete det i sammenhæng med arkæologien. I det syvende bind af studier i skriften, som Rutherford var forfatter af, findes der derimod en del referencer, som flugter med den måde Rutherford forstod ham på.
Guds reaktion på syndefaldet: Et nyt teokrati
Teokratiet fandtes altså kort tid i Eden, og i glimt under Melkizedek. I 1513 f.kr. udfriede Gud Israel fra Egypten. Derfra førte han dem til Sinai, hvor han skabte et nyt teokrati. Gud var usynlig, men han blev repræsenteret i folket på to måder: Han indsatte et præsteskab, og han gav dem Urim og Turim, som skulle åbenbare hans vilje. I kongetiden kom profeten Natan til David og lovede, at Gud ville grundfæste Davids trone til evig tid (2 Sam 7,12ff). Dermed peges der frem imod det rige – det vil sige det teokrati – som Jesus skulle oprette.
Da Israel blev ført i eksil, fremstod profeten Daniel. Han profetier lagde stor vægt på Guds universelle suverænitet. Kapitel 7 og 8 handler om et rige der skal gives til den “højestes hellige” (7,22). Dette rige er var en regering[3] Indsigt i den Hellige skrift bd 1 , s.787, med menneskesønnen som et kongeligt overhoved, og et antal medregenter, der refereres til som “den højestes hellige”.
Pinsedage – et nyt teokrati
Med pinsedagen kom der en ny fase i teokratiet. Det hedder: “Dengang det kødelige, omskårne Israel ophørte med at være et teokrati, og Jehova fra og med pinsedagen i år 33 oprettede sit teokrati i forbindelse med den kirke eller menighed der bestod af hans søns disciple, havde denne nye teokratiske organisation så også „ældste”.[4]VT72 15/1 s.32 En del år senere skrev man det ”Jehova Guds organisation i dag, hvori den salvede rest udgør kernen, er også et sandt teokrati”.[5]VT94 15/1 s.15
Baggrunden for denne tænkning skal vi lidt tilbage i historien for at finde. I en periode udgav man bladet Consolation og i det hedder det i 1940: “The Theocracy is at present administered by the Watch Tower Bible and Tract Society, of which Judge Rutherford is the president and general manager”.[6] Consolation, 4 September, 1940 s.25
Ved på den måde at knytte teokratiet til Vagttårnselskabet får man skabt et fundament for autoriteten hos selskabet.
Guds rige
I det nye testamente spiller begrebet “Guds rige” en vigtig rolle. Den teologiske diskussion har de sidste 200 år forsøgt at definere begrebet “Guds rige”. I Jehovas vidners teologi er “Guds rige” et udtryk for en regering. Den består af 144000 enkeltindivider, hvoraf Jesus er den største.