Russells død i 1916 rejste spørgsmålet om, hvordan hans arbejde skulle videreføres og af hvem. Samtidig førte den til dannelsen af forskellige fraktioner, hvad der givet vis er blevet forstærket af Joseph Franklin Rutherford – ofte bare omtalt som dommeren – som blev den reelle leder efter Russells død. Russells selv havde skrevet et testamente, hvor han ville have en komité bestående af fem personer til at lede selskabet. Derefter kommer der en navnerække på seks(!) personer. Hvordan det skal tolkes – om han har skrevet fem i stedet for seks, eller der er føjet et navn til efterfølgende er svært at klarlægge.
Det syvende bind
Før sin død arbejdede Russell på det syvende bind i sin store serie. Bindet blev ikke gjort færdigt, men Rutherford færdiggjorde arbejdet og udgang det. Bogen blev udgivet i Juli 1917. Den adskiller sig på en række punkter fra de foregående seks bind. Den har karakter af en vers-for-vers gennemgang af 3 bibelske bøger, hvor Russells bøger i højere grad var tematiske.
Der var også en nt grundholdning til andre kirke. Russell anskuede dannelsen af Evangelisk Alliance i 1846 positivt, men Rutherford fremstillede det som dyrets billede. Russell havde ikke haft et eksklusivt syn på frelse; Der fandtes frelste i andre kirkesamfund. Med Rutherford blev frelsen alene muligt i hans bevægelse.
Nye grupperinger
Ud af splittelsen opstod fire andre grupperinger: The Pastoral Bibel Institute, The Layman’s Home Missionary Movement, The Stand Fast Bible Student, og så det, der blev til Jehovas vidner.