Tilsvarende offer

Når Jehovas vidner skal forklare, hvad Jesu død betyder, er et centralt begreb “tilsvarende løsesum”. Udgangspunktet for begrebet er 1 Tim 2,5f, hvor Paulus skriver at “….Jesus, der gav sig selv som en tilsvarende løsesum for os alle”. Oversættelsen “Tilsvarende løsesum” henter de fra Parkhusts Greek and English Lexicon to the New Testament^[1]  Indsigt i den Hellige skrift bd 2 s.206. Tanken om at løsesummen skal være tilsvarende er afgørende for Jehovas vidner. Det giver dem nemlig et fundament hvorpå de kan kritisere flere forhold i den klassiske kristne teologi.

Ækvivalenstanken

Ækvivalenstanken går helt tilbage til Russell. I Studier i Skriften sidestiller han “tilsvarende offer” med “identisk offer”.  Sidenhen hedder det, at “Ifølge de guddommelige principper „liv for liv“ og „livet er i blodet“ krævede Guds retfærdighed, at købesummen skulle svare nøjagtigt til det, som Adam forspildte, nemlig et fuldkomment menneskeliv. (2 Mos. 21:23; 3 Mos. 17:11, KJ)

Siden Russell er dette et grundlæggende element i forståelse af Jesu død. Et eksempel lyder sådan: “Ligheden mellem disse to mænd — de to eneste fuldkomne mænd der har levet på jorden — understreges også i Bibelens ord om at Jesus „gav sig selv som en tilsvarende løsesum for alle“. (1 Timoteus 2:6) Hvem svarede Jesus til? Han svarede til Adam da denne stadig var fuldkommen”  ^[2] "Den eneste vej til evigt liv", Vagttårnet 15. april 1999 s.9-14s .12

Man formulerer det på følgende måde:

• “Summen skulle med andre ord være et fuldkomment menneskes blod for at svare til den fuldkomne Adams, inden han kom ind under dødens trældom.” ^[3] "Skygger fra fortiden", Vagttårnet 15. Oktober 1952 s.310-315 s.314
• “Denne „tilsvarende løsesum“ kunne råde bod på den synd som Adams efterkommere havde arvet, og gjorde det muligt at give alle der accepterer Jesus som Guds frelsesmiddel, evigt liv. — 1 Tim. 2:5, 6.”^[4] "Guds frelsesmiddel – Messias!", Vagttårnet 15. December 2009 s.20-24 s.22
• “Jehova sørgede for at Jesus ikke blev besmittet af Adams synd, men blev født fuldkommen. Derfor ejede han det som Adam havde forspildt, nemlig et fuldkomment menneskeliv” ^[5] "Guds frelsesmiddel – Messias!", Vagttårnet 15. December 2009 s.20-24 s.15
• “For at kunne betale den løsesum der ville befri Adams efterkommere for den skyld, ufuldkommenhed og trældom som deres første fader havde solgt dem til, skulle den pågældende svare til den fuldkomne Adam og eje menneskelig fuldkommenhed”  ^[6] Indsigt i den Hellige skrift bd 2 s.205

Den uærlige direktør

Bevægelsen forklarer fra tid til anden det tilsvarende offer med følgende billede: En direktør for en stor fabrik begår underslæb og fabrikken må lukke, og de ansatte står uden arbejde og kan ikke betale deres regninger. Men så kommer der en velgører som indløser gælden og genåbner fabrikken. Ved denne ene handling bliver “firmaets mange ansatte, samt deres familier og kreditorer, hjulpet” ^[7] "Genløsningen ved Jesus Kristus — Guds vej til frelse", Vagttårnet 15. Febuar 1999 s.13-17 s.16 jf. "En tilsvarende løsesum for alle", Vagttårnet 15. Febuar 2002 s.10-13 s.10. Billede forstår Jehovas vidner sådan:

Direktør: -> Adam

Ansatte: -> Menneskeheden

Velgører -> Kristus

Opgør med kirkehistorien

På baggrund af ækvivalenstanken tager man flere opgør med personer og synspunkter i kirkehistorien. Nedenfor er givet tre eksempler på hvordan det sker: Anselm, Nadverforståelse og Inkarnation

I tanken findes der også et opgør med den tænkning som Anselm førte ind i kirken. Anselm pegede på, at ud over selve forbrydelsen, så var Guds ære også blevet krænket. Det førte til, at Kristi offer måtte være større end den skade Adam har forvoldt. Det anser man for en umulighed, og derfor anser man Anselms lærer for at være et udtryk for filosofi frem for sand teologi. ^[8] "Genløsningen — kristenhedens glemte lære", Vagttårnet 15. Febuar 1991 s.4-6 s. 6.

En genløsning krævede et fuldstændigt offer, ikke en mindre del deraf, og vægten, størrelsen og mængden af brødet og vinen kunne ikke ved transsubstantiation svare til mere end en del af det offer, der krævedes. Det kunne aldrig være en tilstrækkelig løsesum for menneskeheden og tilvejebringe genløsning og tilgivelse af synder.  ^[9] "Mindemåltidet — er du berettiget til at deltage?", Vagttårnet 1. Marts 1952 s.67-73 s.70 Dermed leverer Jehovas vidner – med udgangspunkt i genløsningsforståelsen – sin egen kritik af den teologi der ligger i den katolske nadverforståelse.

Jehovas vidner opponerer voldsomt imod inkarnationsbegrebet. Det sker blandt andet med udgangspunkt i tanken om det tilsvarende offer. Adam var ikke et gud-Menneske, og hvis Jesus havde været det, ville er ikke have været lighed mellem forbrydelsen og betalingen. ^[10] "Hvad lærer Bibelen om Kristi Guddom?", Vagttårnet 1. Januar 1962 s.5-6 & 22-23 s.5