1 Kor 10,9

Her har vi en klassisk forskel i bibeloversættelse. Var det Kristus eller ar det Jehova, ørkengenerationen udfordrede?

Bag ved denne forskel er det problem, at nogle manuskrifter har “Kristus”, andre har “herren” og en tredje gruppe har “Gud”. ^[1]Den mest grundige gennemgang af det tekstkritiske problem bag ved de forskellige muligheder findes hos: Osburn, Carroll D. "The text of 1 Corinthians 10:0", New Testament Textual Criticism: Its … Continue reading De to reelle muligheder er “Kristus” eller “Herren”, da “Gud” er dårligst bevidnet.

Den tidligste forklaring af de to forskellige muligheder findes hos Epiphanius af Salamis, der siger at Markion ændrede teksten fra “Herren” til “Kristus”. ^[2]Argumentet skulle være at Markion havde et anspændt forhold til Gud i det gamle testamente, og derfor ændrede det til “Kristus”.

I den ældst tilgængelige tekst vi har ^[3]Det såkaldte Papyri46 fra det andet århundrede bruges udtrykket “Kristus”. Når vi kommer op i det fjerde og femte århundrede, dukker “Herren” og “Gud” op som mulige læsninger.^[4] For en grundigere diskussion af spørgsmålet se: https://www.thetextofthegospels.com/2022/07/first-corinthians-109-lord-or-christ.html

Kristus

De ældste håndskrifter har altså “Kristus”. Til højre ses det håndskrift, som hedder Codex Sinaiticus, der har “Herren” (Det røde område) as

Dette er kun et eksempel blandt flere.

Dertil komme at tidlige citater af teksten har “Kristus”. Det gælder  Klemens af Alexandria (150-215 e.kr), Irenæus af Lyon (ca. 130-202 e.kr) og Efraim Syreren i Edessa, (306-373 e.kr), Origenes i Israel (185-254 e.Kr.).  De fire var meget forskellige geografisk steder fra, hvilket kan ses på nedenstående kort.

Herren

Der findes også relativt tidlige forekomster af “Herren” i 1 Kor 10,9, både blandt manuskripterne, men også blandt kirkefædre. De er ikke helt lige så spredte og de er 200 år senere end “Kristus”  Dog er de lidt senere; Epifanus (310 e.kr – 402 e.kr) (1), Theororet  (423-457 e.kr) (2), Johannes af Damaskus (c. 675-749 e.kr) (3) Cassidor (d. 585) (4) Euthalius (Uenighed om tidspunkt) (5) Sedulius Scotus

Udbredelsen taler måske nok en lille smule til fordel for “Kristus”, fordi den er mellem 2 og 4 hundrede år yngre end Herren. Dertil kommer af det håndskrift som man i fagsprog kalder for papyri 46^[5]Den tekniske forkortelse er 𝔓⁴⁶. Det dateres til et sted imellem 175 til 225 e.kr.

Indre argumenter

Hvis man ser på selve teskten – 1 Kor 10 – så er det første spørgsmål man må stille: Giver det mening i sammenhængen, hvis Paulus her refererer til Kristus, eller ville det indføre noget nyt i argumenet? I 10,4 siger Paulus, at den klippe der fulgte med Israellittene var Kristus. Det næste er, at den formaning, som Paulus bygger op på baggrund af 10,1-13, handler om en konstrast mellem fællesskab med Kristi legeme (v.16) i kontrast til fællesskab med dæmonerne (v.20).  Det peger på, at “Kristus” ikke vil være et fremmede element at føre ind i teksten.