Jesus-Praksis

Et af de afgørende spørgsmål der skiller Jehovas vidner fra klassisk kristendom er synet på Jesus. Udfordringen er, at de tekster kristne klassisk bruger til at understøtte, at Jesus er Gud, tolker Jehovas vidner på en anden måde. Derved ender man let i en ord-diskussion: Siger Johannes at Jesus var Gud eller en gud i Joh 1,1? Hvad betyder det, når Jesus siger at han og faderen er ét? osv. I det følgende skal vi derfor gå en lidt anden vej; Vi begynder med spørgsmålet: Hvilken plads havde Jesus i de første kristnes liv og tjeneste? Og dernæst: Hvad var denne praksis et udtryk for?

Jesus i centrum i praksis

Jesus er i centrum i det nye testamente, men hvad betyder det konkret?^[1]Til det følgende se: Hurtado, Larry W. Lord Jesus Christ, Devotion to Jesus in Earliest Christianity Wm. B. Errdmans Publishing Co 2005 s.134-151 eller Hurtado, Larry W. Honoring the Son: Jesus in … Continue reading

Bøn

Typisk beder de tidlige kristne til Gud Fader, eller til Gud, gennem Kristus.^[2]Rom 1,8 Nogle gange sker bønnen til både Gud fader og Herren Jesus.^[3]1 Thess 3,11ff 2 Thess 2,16f Ligeledes beder de om nåde fra Gud og Jesus.^[4]1 Kor 1,3 2 Kor 1,2 2 Kor 12,8-9 er en bøn eksplicit henvendt til Jesus. Den praksis er unik sammenlignet med samtidens jødedom. Et lignende eksempel finder vi i forbindelse med Paulus’ omvendelse i Apostlenes Gerninger.

Efter at Paulus er blevet blind (v.8), og blevet ledt til Damaskus, kommer “Herren” til en mand ved navn Ananias.

Jesus sender Ananias hen til Paulus. At det at Jesus der viser sig for Ananias fremgår ikke af første del af synet, hvor der kun bruges udtrykket “Herre”.^[5]Apg 9,10-19 Da Ananias kommer til Paulus siger han klart, at Jesus har vist sig for ham.^[6]Apg 9.17. Det betyder også, at når der er tale om “mit navn” i vers 16, så må det være Jesu navn der er tale om.

Påkaldelse

De første kristne påkaldte Herren. Et eksempel er afslutningen af første Korintherbrev hvor Paulus beder: “Kom Herre”. Ligeledes siger han, at enhver der påkalder Herrens navn skal frelses (Rom 10,13). Der er næppe tvivl om, at det er Jesus de skal påkalde.^[7]Se afsnittet om det her .

Dåb

Dåben i den kristne kirke har ofte været diskuteret. Dog kommer man ikke uden om, at dåben i den første kirke var tæt knyttet til Jesus. Han havde befalet den, og man blev døbt i Jesu navn, og man blev døbt “til” Jesus – altså til at tilhøre ham (1 Kor 10,1ff). I Rom 6 beskrives dåben som at være vokset sammen med Jesus og som at dø, som han døde. I dåben iføres man Kristus (Gal 3,27). Vi har ingen eksempler på noget tilsvarende i jødisk kontekst, hvor en person blev døbt til at tilhøre en person.

Nadver

I 1 Kor 10,14ff sætter Paulus nadveren i kontrast til hedenske måltider. I 10,21f kalder han det “Herrens bæger” og “Herrens bord”. De to måltider udelukker hinanden: Enten tager man del i de hedenske guder måltider, eller også tager man del i Kristi måltid. Kristi måltid er et pagtsmåltid (1 Kor 11,23f), og centrerer sig om at ihukomme Jesus (1 Kor 11,25), og det er en proklamation af Jesu død (1 Kor 11,26).

Sange

I Ef 5,19 formanes meningen til at tale til hinanden og at synge og spille af hjertet for Herren. Her vælger Jehovas vidner at oversætte, at spille “For Herren”, men det er vanskeligt eftersom udtrykket kyrios i verset efter eksplicit er knyttet til Kristus.

Profeti

Profetisk tale er knyttet til Gud, Kristus og Ånden. Det syntes klart ud fra 1 Kor 12,4ff.