Hvem er den trofaste træl, som Jesus taler i i Matt 24? For at kommet det lidt nærmere må vi se på sammenhængen. Lignelsen indgår i længere tale om Jesu genkomst, der begynder tilbage i 24,4. I 24,37 fortæller Jesus at det skal være som i Noas dage, når menneskesønnen kommer. Det uddyber Jesus med ordene:”Da skal der være to mænd ude på marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage. To kvinder skal male på samme kværn; den ene tages med, og den anden lades tilbage. ” [1]Matt 24,40 Jeg har kun fundet ét sted i bevægelesens litteratur, hvor det udsagn behandles. Her siges det at “Nogle vil blive frelst, andre vil blive efterladt, altså miste livet.” … Continue reading.
Matt 24,45ff i kontekst
Lignelsen om den kloge tjener indgår i en større sammenhæng om de sidste tider. Jesu tale begynder i 24,1 og afsluttes i 25,45. Hvis man ser på talen i sin helhed, kan den opdeles sådan:
| Afsnit | Tema |
|---|---|
| 24,4-28 | Fødselsveer |
| 24,29-31 | Menneskesønnens komme |
| 24,32-35 | Betydningen af fødselsveeren |
| 24,42-25,46 | Lignelser med tema om at være rede |
Bemærk, at lignelserne i 24,45-25,12 bindes sammen af temaet om at være “klog”; Jesus bruger udtrykket klog fire gange i ligenlsen om brudepigerne.
Begrundelsen for disse to formaninger er, at disciplene ikke ved, hvornår Herren kommer, eller med ordene fra vers 44, at han kommer “I den time, I ikke venter det.”. De to formaninger følges op af et spørgsmål: Hvem er så en tro og klog tjener? (v.45)
De to tjenere – og deres endeligt
Jesus stiller to tjenere op overfor hinanden. Den tro og klog tjener (v.46), sættes i kontrast til den dårlige tjener (v.48). Når Jehovas vidner gør Den kloge træl til en klasse, er det oplagt at overveje om den onde tjener også repræsenterer en klasse. Her bliver det lidt specielt, for det afviser man. Jesus taler nemlig – mener man – hypotetisk. Hvis nu man forestillede sig, at den kloge træl blev en ond træl så…. Men det er ikke sket.[2] "Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl?", Vagttårnet 15. Juli 2013 s.20-25 s.25. Hvis man se på afsnittet v.42-50 kan man lave følgende oversigt:
| v.42 | Formaning: Våg Begrundelse: I ved ikke hvad dag, jeres Herre kommer |
| v.43 | Herren kommer uventet |
| v.44 | Konsekvens: Vær rede Begrundelse: Menneskesønnen kommer når I ikke venter det |
| v.45 | Spørgsmål: Hvem er så en tro og klog tjener? |
| v.46 | Den tjener der handler ret vil blive forvalter |
| v.48 | Den dårlige tjener mener at Herren lader vente på sig |
| v.49 | Han handler efter, at Herren ikke kommer |
| v.50-51 | Konsekvens: Herren kommer og hugger ham ned |
Her gør Jehovas vidner altså pudsige, at de gør den ene tjener (v.45) til et billede på en gruppe, mens de ikke gør det samme for den anden. Det gør metoden noget inkonsistent.
Jesus siger om den gode tjener, at han blev sat “til at forvalte alt, hvad han ejer”. Den formulering er interessant, fordi den forekommer to gange mere i Jesu tale om de sidste tider. I lignelsen om de betroede talenter (Matt 25,14-30) fortæller Jesus også om gode og tro tjenere (v.21 og v.23), som sættes i kontrast til til en dårlig og doven tjener (v.26). De to gode tjenere blive betroet meget (v.21 og v.23). Det er præcis den samme formulering der bruges i 24,45 og 47 om de kloge og tro tjener. Der syntes altså at være en sammenhæng mellem de to lignelser.
Man får fornemmelsen af, at Jehovas vidner gradvist har fået øjnene op for denne sammenhæng. Ser man på hvordan lignelsen bliver forstået fra 1950 og frem så tolkes tjenerne om kristne generelt. På et tidspunkt (?) 2015 indsnævre man forståelsen til at handle om den lille gruppe
Hvordan er tjeneren ellers forstået?
Blandt forskellige fortolkere er tjeneren blevet forstået forskelligt. En tilgang er at det er kristne generelt. En anden mulighed er at det er kristne ledere. Det sidste understøttes af Jesu ord til Peter i John 21,15 om at han skal “vogte [Jesu] lam”.
Noter