Loyalitet og Lydighed

Loyalitet er et centralt begreb i bevægelsen, og det hører, så langt jeg kan analysere Jehovas vidner, sammen med to andre begreber; Kærlighed og lydighed; De tre begreber er  ikke det samme, men de hænger tæt sammen. Kærlighed går forud for loyalitet. Loyalitet er ikke det samme som troskab, for troskab kan være baseret på frygt frem for kærlighed. For at undgå den frygtbaseret loyalitet knytter man et aspekt af følelse til loyaliteten; “I Bibelen er ordet „loyalitet“ forbundet med varme følelser”.[1] "Vi tjener som Jehovas tillidsfulde medarbejdere", Vagttårnet 15. Marts 1988 s.15-20. Samme billede bruges også i Kom nær til Jehova 2002 s.281 Månen er et eksempel på, at noget sker trofast uden at være udtryk for loyalitet.

Loyalitet er, som ordet bruges i De Hebraiske Skrifter, en godhed eller venlighed der i kærlighed er rettet mod genstanden for denne følelse indtil formålet med den er nået.

Loyalitet i bibeloversættelse

Udtrykket “loyal” bruges flere steder i Ny Verdensoversættelsen af bibelen:

“Hvem skulle ikke have dyb respekt for dig, Jehova, og ære dit navn, for du alene er loyal” (Åb 15,4)

“I kan være sikre på at Jehova vil gøre noget særligt for sin loyale” (Sl 4,3)

“Jeg stoler på din loyale kærlighed”  (Sl 13,5)
“Du vil ikke tillade at din loyale ser dybet” (Sl 16,10)

“Du er loyal over for den der er loyal.” (Sl 18,25)

“Han viser loyal kærlighed mod sin salvede” (Sl 18,50)

“iføre jer den nye personlighed som er skabt i harmoni med Guds vilje og er baseret på sand retfærdighed og loyalitet” (Ef 4,24)

“Både I og Gud selv er vidner på hvor loyalt, ordentligt og rigtigt vi har behandlet jer som tror.” (1 Thess 2,10)

“Det var sådan en ypperstepræst vi havde brug for – en der er loyal, uskyldig, ren” (Hebr 7,26)

Loyalitetens objekt

Loyaliteten har et dobbelt objekt:

  1. Den er rettet mod Gud
  2. Den er rettet mod hans organisation [2]Se fx: "Spørgsmål fra læserne", Vagttårnet 1. Januar 1986 s.32 s. 32, "Et stævne der øgede vor tillid til Jehova", Vagttårnet 15. Januar 1988 s.25-30  s.27, "Hvorfor tillader Jehova … Continue reading

 

Dermed kommer organisationen til at spille en helt afgørende rolle. Gud og organisationen bliver mål for samme loyalitet.

 

Loyalitet og lydighed

I 2020 udkom der en analyse af, hvordan Jehovas vidner bruger udtrykket.[3]Mikkelsen, Venke Sande “En analyse av den teologiske konstruksjon av Jehova og vitnets soteriologiske forhold til ham”, Axis Mundi nr.2, Forår 2018,s.29-40 Her peges der på, at lydighed er et helt centralt element i bevægelsen.

Lydigheden er knyttet tæt sammen med beskrivelsen af Gud som fader. Relationen mellem Gud og det enkelte vidne beskrives som en far-barn relation. Det er, mener Mikkelsen, først og fremmest en autoritetsrelation; Barnet har brug for opdragelse.[4]Mikkelsen “En analyse av den teologiske konstruksjon av Jehova og vitnets soteriologiske forhold til ham”,37

Når den bibelske historie handler om det store stridsspørgsmål mellem Gud og Satan, og på hvis side i denne strid, mennesket stiller sig, så kommer lydigheden igen til at spille en stor rolle. Mikkelsen mener, at lydigheden hænger sammen med tanken om Jesu gerning først og fremmest som genløsning frem for nådegave og offer.

Loyalitet og følelser

Som nævnt knytter der sig varme følelser til loyaliteten. Den omfatter “godhed der udspringer af kærlighed”.[5] "Jehova velsigner de loyale", Vagttårnet 15. Januar 1974 s.32-37 s.32 I 1991 definerer man begrebet i det gamle testamente som “en følelse man i kærlighed og med et formål nærer for en person”.[6] "I unge — vil I bestå prøven på jeres kristne loyalitet?", Vagttårnet 15. Juni 1991 s.19-21 s.199 I opslagsværket Indsigt i Den Hellige Skrift siges at det kan oversættes med “loyal kærlighed” [7] Indsigt i den Hellige skrift bd 2 s.179. I bogen “Kom nær til Jehova” fra 2014 defineres det som “en godhed eller venlighed der i kærlighed er rettet mod genstanden for denne følelse indtil formålet med den er nået” [8] Kom nær til Jehova 2002 s.281

Muligvis er det det, som forklarer en kvantitativ ting i bevægelsen. I 2015 skrev Hilde Sjo Førre en masterafhandling med titlen “Å være et Jehovas vitne”. Opgaven bygger blandt andet på en række interview med unge inden for bevægelsen. I de dele af interviewene, der er med, forekommer udtrykket “jeg føler” meget ofte.  Når jeg finder det påfaldende, er det fordi jeg har mødt samme type formuleringer hos danske Jehovas vidner, og det er interessant hvordan en bevægelse der på den ene side er et stort fokus på rationel konsistens på den anden side ofte taler om følelser. Hvis man ser på brugen af begrebet “føler” i bevægelsen de sidste 70 år, så er der en svag stigende tendens. Det vil give mening ud fra at man netop føler loyalitet som et grundlæggende element i det at være et Jehovas vidne.

 

Loyal i tro og gerning

Nogle gange sidder man med en fornemmelse af, at loyalitetsbegrebet har erstattet det klassiske trosbegreb hos Jehovas vidner. Det vil faktisk også give mening inden for deres trossystem. På et grundlæggende niveau vil det svare godt til temaet om det store stridsspørgsmål. Hvis det store spørgsmål ikke handler om, hvordan man bliver frelst, men om, hvorvidt Guds navn får ære, så mister spørgsmålet om frelse ved tro eller gerning noget af sin vigtighed. Dertil kommer, at når fokus er på loyalitet, så kommer vægten også til at være på gerning, for det er gennem den man viser “på hvilken side” af det store stridsspørgsmål man står. Troen er i sin essens loyalitet, og denne loyalitet kan kun udtrykkes i gerninger.

Der er formuleringer i Vagttårnet, hvor de tre begreber virker til at betyde det samme. I en beskrivelse af vidners afstandtagen til bestemte ritualer i et land i Afrika hedder det: “Hvor var det rørende at se deres loyalitet mod Jehova! Vores afrikanske brødre og søstre lærte os utroligt meget om trofasthed, loyalitet og udholdenhed, og det gjorde vores egen tro endnu stærkere.” [9]Kikot, John "Livsberetning: Mit lykkelige liv i tjenesten for Jehova", Vagttårnet, Studieudgave Juli 2021 s.26-29, s.28 mine kursiveringer Her sættes den ene gruppes loyalitet op sammen med “vores egen tro”. Det kan vanskeligt forstås anderledes, end at tro og loyalitet er to sider af samme mønt.

I en artikel nogle år før, tales om blandt andet menighedstugt, hvor det hedder “Ved at vise mod og beslutsomhed når situationer i menigheden kræver det, er ældste gode eksempler i tro og loyalitet” [10] "Kan du reagere som Pinehas når du møder udfordringer?", Vagttårnet 15. Septeber 2011 s.30-32, s.32

 

 

 

Noter

Noter
1 "Vi tjener som Jehovas tillidsfulde medarbejdere", Vagttårnet 15. Marts 1988 s.15-20. Samme billede bruges også i Kom nær til Jehova 2002 s.281
2 Se fx: "Spørgsmål fra læserne", Vagttårnet 1. Januar 1986 s.32 s. 32, "Et stævne der øgede vor tillid til Jehova", Vagttårnet 15. Januar 1988 s.25-30  s.27, "Hvorfor tillader Jehova forfølgelse?", Vagttårnet 1. Juli 1971 s.294-299 s.298
3 Mikkelsen, Venke Sande “En analyse av den teologiske konstruksjon av Jehova og vitnets soteriologiske forhold til ham”, Axis Mundi nr.2, Forår 2018,s.29-40
4 Mikkelsen “En analyse av den teologiske konstruksjon av Jehova og vitnets soteriologiske forhold til ham”,37
5 "Jehova velsigner de loyale", Vagttårnet 15. Januar 1974 s.32-37 s.32
6 "I unge — vil I bestå prøven på jeres kristne loyalitet?", Vagttårnet 15. Juni 1991 s.19-21 s.199
7 Indsigt i den Hellige skrift bd 2 s.179
8 Kom nær til Jehova 2002 s.281
9 Kikot, John "Livsberetning: Mit lykkelige liv i tjenesten for Jehova", Vagttårnet, Studieudgave Juli 2021 s.26-29, s.28 mine kursiveringer
10 "Kan du reagere som Pinehas når du møder udfordringer?", Vagttårnet 15. Septeber 2011 s.30-32, s.32