I samtalen mellem Jehovas vidner og kristne har dette vers ofte været trukket frem. Sagen er, at der er bestemt artikel foran Gud i første del af sætningen, men ikke i anden del. Det får Jehovas vidner til at oversætte det “en gud”. [1]Jehovas vidner er ikke ene om det synspunkt. Se fx: Ernst Haenchen, Robert Walter Funk, og Ulrich Busse, John: A Commentary on the Gospel of John, Hermeneia–a Critical and Historical Commentary … Continue reading Det har ført større grammatiske analyser af sig, men de har så vidt jeg kan se primært vist, hvordan sætningen kan oversættes, frem for, hvordan den skal oversættes. Der er en tendens til, at en sætningskonstruktion som denne skal oversættes ”Gud” fremfor ”gud”, men det er kun en tendens. [2] Greg G. Stafford, Jehovah’s witnesses defended: an answer to scholars and critics, 2nd ed., rev. digital version (Murrieta, CA: Elihu Books, 2012), 339.
Den bestemte artikel
Brugen af bestemt artikel er hos Johannes ikke altid afgørende for, hvordan det skal oversættes. Der er eksempler på, at ”Gud” refererer til den samme, selv om der ikke er bestemt artikel:
”Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud (ingen artikel) ; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud (bestemt artikel) er med ham” (3,2).
“Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud (uden bestemt artikel) og nu gik tilbage til Gud (med bestemt artikel)” (13,3).
Hvis vi ser på Joh 1 alene, så er Gud skrevet uden bestemt artikel i vers 6,12,13, og 18. Disse fire steder oversætter Jehovas vidner med “Gud” og ikke “gud”.
Det betyder, at vi skal finde en anden måde at argumentere på, for grammatik viser at alene, hvordan det kan oversættes, ikke hvordan det skal oversættes. Vi skal altså bruge grammatikken, men også ud over grammatikken.
Jeg skal forsøge i det følgende at vise, at hele sammenhængen i Joh 1,1ff taler for en klassisk forståelse;
Joh 1 og 2 Mosebog
Teologen Leon Morris gør i sin kommentar til Johannesevangeliet opmærksom på, at der er en række kontaktpunkter mellem Joh 1 og 2 Mos 33. [3] Craig S Keener, The Gospel of John: A Commentary, bd. 1 (Peabody, Mass: Hendrickson Publishers, 2003), 405 bruger overskriften “The New Sinai”; Så vidt jeg kan se er der ikke i tysk eksegese … Continue reading
| 2 Mos 33 | Joh 1 | ||
| 9 | Når Moses kom ind i teltet, steg skysøjlen ned og stod i indgangen til teltet | 14 | Ordet blev kød og tabernaklede iblandt os |
| 10 | Når folket så skysøjlen | Vi så hans herlighed | |
| 11 | Herren talte til Moses | 17 | Loven blev givet ved Moses |
| 20 | Du kan ikke se mit ansigt | 18 | Ingen har nogensinde set Gud. |
Noget tyder altså på, at Johannes kobler Jesus sammen med 2 Mos 33 i det indledende afsnit. Helt centralt i denne indledning er, at Johannes ”så hans herlighed”. Begrebet ”Herlighed” går tilbage til 2 Mos 33-34, hvor det bruges i to sammenhænge; Det beskriver Guds fysiske tilstedeværelse (2 Mos 33,20ff; 34,3) og det beskriver Guds karakter (2 Mos 33,18-19). [4]Ardel B. Canedy, “Glory Veiled in the Tabernacle of Flesh: Exodus 33-34 in the Gospel of John”, The Southern Baptist Journal of Theology, American Society of Missiology series, 20, nr. 1 (2016): … Continue reading
Johannes kobler herligheden sammen med Jesus; Hans herlighed er fra faderen (1,14). Senere beder Jesus sin far ” Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til” (17,5). På den ene side må det betyde, at inkarnationen betød en begrænsning af Jesu herlighed. På den anden side understreger 1,14 at det kun var en begrænsning af herlighed, ikke en opgivelse af den. Det problematiserer den måde man taler om inkarnation på hos Jehovas vidner, hvor det guddommelige aspekt er helt forsvundet hos Jesus.
Samlet set synes Johannes og apostlene (vi) at indtage Moses’ rolle: På samme måde som Moses ”så” noget af Gud, så ”så” disciplene Jesu herliglighed. Det betyder så også, at der er parallelitet mellem at Moses så Gud og at Johannes så Jesus.
Det faktum kommer også tydeligt frem senere i Johannesevangeliet. I Joh 12,41 siger Johannes, efter at have citeret fra Es 6: ”Det sagde Esajas, fordi han så hans herlighed og talte om ham” (John 12,41). Det er vanskeligt ikke at se koblingen mellem at Esajas så Herren og at Esajas så Jesus. [5]Jehovas vidner forklarer brugen af “herlighed” i forbindelse med Esajas 6 som at den herlighed, der er tale om er “Jehovas herlighed og den herlighed som Jesus havde i sin førmenneskelige … Continue reading
På den måde løfter vi os op over hele problemet om den bestemte artikel i Joh 1,1. For den åbenbaringsforståelse der kommer til udtryk i afsnittet, forsvinder, hvis ikke der er en fælles identitet mellem ”Ordet” og ”Gud”.
Noter
| ↑1 | Jehovas vidner er ikke ene om det synspunkt. Se fx: Ernst Haenchen, Robert Walter Funk, og Ulrich Busse, John: A Commentary on the Gospel of John, Hermeneia–a Critical and Historical Commentary on the Bible (Philadelphia: Fortress Press, 1984), 109; Omvendt peger Helge Kjær Nielsen, Kommentar til Johannesevangeliet, Dansk kommentar til Det nye testamente (DKNT) 4 (Aarhus Universitetsforlag, 2007), 88 på, at det er for “svagt” kun at opfatte Gud her i betydningen “guddommelig”, og gør gældende, at det formodenligt skal forstås sådan at Logos er af samme væsen som Gud, ja på sin vis er som Gud. |
|---|---|
| ↑2 | Greg G. Stafford, Jehovah’s witnesses defended: an answer to scholars and critics, 2nd ed., rev. digital version (Murrieta, CA: Elihu Books, 2012), 339. |
| ↑3 | Craig S Keener, The Gospel of John: A Commentary, bd. 1 (Peabody, Mass: Hendrickson Publishers, 2003), 405 bruger overskriften “The New Sinai”; Så vidt jeg kan se er der ikke i tysk eksegese så tydelig en tradition for at sammenkoble prologen og anden mosebog. Ernst Haenchen, Robert Waltchrier Funk, og Ulrich Busse, John: A Commentary on the Gospel of John, Hermeneia–a Critical and Historical Commentary on the Bible (Philadelphia: Fortress Press, 1984). |
| ↑4 | Ardel B. Canedy, “Glory Veiled in the Tabernacle of Flesh: Exodus 33-34 in the Gospel of John”, The Southern Baptist Journal of Theology, American Society of Missiology series, 20, nr. 1 (2016): 59; Se i øvrigt også det spændende kapitel “The Trinity and the Old Testament: YHWH our ELOHIM” i: Carl L. Beckwith, The Holy Trinity, First Edition, Confessional Lutheran Dogmatics (Ft. Wayne, Indiana: Luther Academy, 2016), afs. 3896. |
| ↑5 | Jehovas vidner forklarer brugen af “herlighed” i forbindelse med Esajas 6 som at den herlighed, der er tale om er “Jehovas herlighed og den herlighed som Jesus havde i sin førmenneskelige tilværelse sammen med Jehova i de himmelske haller”. Udfordringen herved er, at der ikke er noget i teksten der taler for det. Omvendt viser Joh 12,42, at “Hans” og “Ham” peger tilbage på Jesus “Jesus — herskeren „hvis udspring er fra de tidligste tider“”, Vagttårnet, 15. juni 1998, 24. |