Hebræerbrevet er på flere stræk en udfordring for Jehovas vidner. Her skal vi se på kapitel 7. I kapitel 7 sammenlignes Jesus og Melkisedek. Melkisedek er en lidt gådefuld skikkelse, som møder Abraham i 1 Mos 14. Her siges så “han er uden far, uden mor og uden stamtræ, har hverken begyndelse på sine dage eller afslutning på sit liv, men er gjort til et billede på Guds søn og forbliver præst for bestandig.” (Hebr 7,3).
Jordisk afstamning uden betydning?
Her opstår en konflikt med tanken om at Jesus skulle have en begyndelse, da det modsætte netop siges. Den måde, man løser det på er, enten alene at fokusere på at hans præsteskab ikke havde noget at gøre med hans jordiske afstamning.[1] Indsigt i den Hellige skrift bd 2 s.257. Problemet hermed er, at det ikke forklarer hvorfor hebræerbrevet siger at Jesus er “uden far eller mor” – og det forklarer ikke, hvorfor han fortsætter med udtrykket “Uden begyndelse” – Og i 7,14 gør forfatteren jo netop en pointe ud af afstamningen.
Udødelighed?
En anden læsning af stedet er, at Jesus har ejet udødelighed siden sin opstandelse fra de døde.[2] "„Ske din vilje på jorden“, 10. del", Vagttårnet 15/9 1959 s.425-427 Det er jo korrekt nok at Jesus er udødelig, hvilket “uden ende på sine dage” og “han er til for evigt” (v.24). Men det forklarer stadig ikke hvordan vi skal forstå udtrykket “uden begyndelse”.