Den lille gruppe af frelste – og den store

For Jehovas vidner er opdelingen i de to grupper fundamental. Med det mener jeg at den har en forklarende kraft i forhold til bevægelsens teologi som helhed. Forskellen mellem de to grupper handler både om hvordan de frelses og hvordan deres evighed er.

Forskellen i frelsesforståelsen består i,  at talen om frelse i det nye testamente først og fremmest handler om de 144000, og en stor del af de begreber, som teologien traditionelt har knyttet til hele Guds folk, knyttes kun til denne gruppe af frelste. ^[1]Det er også et af de teamer, som tidlige kritikkere af Russell pegede på se fx: E. L. Eaton, The millennial dawn heresy (Cincinnati, New York: Jennings and Graham; Eaton and Mains, 1911), 84; J. … Continue reading. I selskabets litteratur er det vanskeligt at finde en samlet fremstilling af forskellen på de to grupper. I den følgende analyse skal vi se på, hvordan bestemte begreber og udtryk i Bibelen bliver knyttet til enten den lille gruppe, eller til den store. I det følgende ser vi på den lille gruppe.

Den nye Pagt

Så vidt jeg kan se, har pagten teologisk prioriteret i forståelsen af denne gruppe. Det betyder, at de følgende begreber, som udfoldes skal ses i lyset af dette begreb. Flere steder i det nye testamente tales der om ”en ny pagt”. Der er bred enighed om blandt bibellæsere, at det skal ses i lyset af talen i Jer 31,31ff om, at Gud vil indgå en ny pagt med folket. Men den har en speciel funktion hos Jehovas vidner, der går helt tilbage til Russell.

Begrebet ”den nye pagt” spiller en klar rolle hos Russell. ^[2]Til det følgende se: Gene Edson Ahlstrom, “The Church in the Thought of Charles Taza Russell” (Sata Barbara, University of California, 1990).

Samtidig sker der en udvikling i Russells forståelse undervejs, hvor skillelinjen ligger omkring 1907. Han bevæger sig hen imod en forståelse, hvor kirken er en del af det offer, der er fundamentet for den nye pagt. ^[3]Stevens, Why I Reject the “Helping Hand” of Millennial Dawn (San Francisco: M. G. McClinton & Co., Printers and Publishers, 1915), 114 har en oversigt over hvordan ændringen kommer til … Continue reading

Pagtens to parter er på den ene side Gud og på Guds folk på den anden side, eller det, som Paulus i Gal 6,16 kalder for ”Guds Israel”.  . Dette Israel er at forstå som en ny nation, som omfatter både jøder og ikkejøder, som har erstattet det fysiske Israel, med henvisning til Matt 21,43^[4](w12 15/12 s.25) (W06 15/2 s.21).

Den pagt, som Gud lover sit folk i Jer 31, og som Jesus forstår sin død i lyset af, gælder kun for de 144000. Det er dem og kun dem, som Gud har indstiftet pagten med. Parterne i pagten er på den ene side Jehova og på den anden side Guds Israel ^[5](it2 s.495). De øvrige frelste – den store hvide skare – er ikke en del af denne pagt. Pagten blev indstiftet i påsken, men blev ført gjort gyldig med Jesu ophøjelse og udbydelsen af Helligånden. ^[6](w20 juli 31).  Defineringen af denne gruppe syntes at være forskellig hos Russell og moderne Jehovas vidner.

Den øvrige gruppe – den store skare – får ikke del i pagten, men gavn af pagten ^[7](W08 15/12 s.13 w99 1/3 ss.19 w66 1/6 s.252). De får tilgivelse og bliver erklæret retfærdige som Guds venner^[8] (W08 15/12 s.13)

Ingen af de 144000 skal findes før Jesu død og opstandelse, da det først var der, den nye pagt blev oprettet.

At have ånden

Når ny testamente taler om, at ånden tager bolig i mennesker, så er det reserveret de den lille flok. ^[9]VT09 15/6 ”Den trofaste træl og dens Styrende Råd” (20-23) s.22 (w90 15/2 ”Lad os bedømme os selv rigtigt før mindehøjtideligheden” (15-20) s.20. Det er sandsynligvis også baggrunden for at denne gruppe kaldes for ”åndelige israelitter”, med henvisning til Rom 2,29, og de får en åndelig opstandelse.

Jesu brødre

Denne gruppe kaldes også ”Jesu brødre”, og er den trofaste træl.^[10]VT10 15/1 s.31

 

Udvalgte

Temaet om udvælgelse har ofte anfægtet kristne. Baggrunden for det er, at man ser udvælgelse og fortabelse som hinandens modpoler. Det er ikke tilfældet hos Jehovas vidner. Det nye testamentes tale om ”kaldet” og ”udvalgt” handler ikke om kristne generelt, men kun om de 144.000

 

Kristusbegrebet

Normalt anvender man begrebet ”Kristus” til at referere til personen Jesus Kristus. Den brug finder man også hos Russell, men der en måde mere, begrebet bruges på. I September 1885 fletter han Kristus meget tæt sammen med Kirken og siger, at ”Guds Kristus er Jesus og den genløste Kirke” ^[11]”Our hope is Christ” Maj 1885 s.751. Kristus og de 144000 smelter sammen 1885 s.715.

Den nære sammenhæng mellem Kristus og menigheden er fastholdt frem til i dag.   Ifølge Jehovas vidner bruges ”Kristus” også om den kristne menighed ^[12]Indsigt i den Hellige skrift bind 2 s.46, hvor der henvises til talen om Kristi legeme (1 Kor 12), og om talen om at alt sammenfattes i Kristus. Endelig bruges Rom 6 om at være sammenvokset med Kristus som et argument. Endelige bruges hele talen om ”I Kristus” som argument herfor.

 

 

Den store gruppe – Den store hvide skare

Fra 1935 dannes det synspunkt, der forfægtes i dag, nemlig at gruppen hverken er en himmelsk eller åndelig gruppe, men skal være på jorden. Samtidig gør man differentieringen mellem de to grupper mere klar, idet man siger at navnet ”Jehovas vidner” kun bruges om de 14400. ^[13]WT Aug 1934 s.249. Den sproglige skelnen fastholdes frem til 1946, ^[14]Til det følgende se: Mason, Doug, “The Great Crowd before 1935 and after”. hvorefter begge grupper kaldes Jehovas vidner.

Skaren fandtes ikke før 1918, da der ikke var nogen grund til det, før Jesus kom til sit tempel. Gradvist får de også lov til at varetage nogle af de opgaver, der før var forbeholdt den lille gruppe. ^[15] Mason, Doug, “The Great Crowd before 1935 and after”, 18. I 1937 får de lov til at tjene i komiteer, og i 1938 får de lov til at overvære nadveren. Samtidig fastholdes at de skal være på jorden og ikke i himlen. ^[16]Let God be true s.223 (1946) eller 231 (1952).

1935 omtales i senere litteratur som det år hvor ”Guds folk [fik] en klar forståelse af hvem den store skare i Johannes’ syn er”, og det er den skare der overlever Harmagedon ^[17]”Jeg så en stor skare” 14-18 W9 Sep s.28 Studieudgave. Før den tid hersker der en del forvirring om hvilken status denne gruppe havde. ^[18]Alan Rogerson, Millions Now Living Will Never Die: Study of Jehovah’s Witnesses, First Edition edition (London: Constable, 1969), 47.

Jehovas vidner finder denne ”flok” i forskellige billeder og udtryk i Skriften. Det gælder for eksempel ”De andre får” og ”Udlændinge” som det fremgår af nedenstående.

 

De andre får

Jesus siger i Joh 10,16 at han har ”andre får, der ikke hører til denne folk”. Det tolker man som en reference til den store hvide skare. Et eksempel på det finder man i en artikel fra 2021, der har titlen ”Den store skare af andre får lovpriser Gud”. Her refererer man til Stævnet i Washington, D.C. i 1935, hvor Rutehrford lancerede læren om ”den store skare”, og koblede den til Jesu tale om de andre får i Joh 10,16. ^[19]”Den store skare af andre får lovpriser Gud og Kristus”, Vagttårnet, studieudgave, Jan 21, 14.

I artiklen ”Den rigtige hyrde og hans ’andre får’” fra 1980  gøres der op med en klassisk forståelse hvor det et etnisk begreb; de ’andre får’ er hedninger; ^[20]„Den rigtige hyrde“ og hans „andre får“”, Vagttårnet, oktober 1980, 13–18. Argumentet imod den læsning er er at den ikke er i overensstemmelse med andre bibelske skriftsteder om dette emne.  I samme artikel siges, at siden 1935 har den salvede rest hilst alle de andre for velkomne, og der er blevet ”en hjord” under ”en hyrde”. Stævnet bliver således tillagt en frelseshistorisk betydning, idet der skelnes mellem et ”før” og et ”efter” dette stævne.

I 1980 defineres jehovas vidners opgave som ”indsamlingen af de andre får”. ^[21]“En højtid der skal fejres af milliarder”, Vagttårnet, maj 1980, 21

Udlændingene hos Esajas

Et eksempel på hvordan denne forståelsesramme får betydning for eksegesen finder vi i Es 56,6.^[22] w07 15/1 s.10 Esajas’ tale om ”udlændinge” forstås som ”de andre får”. De er ikke en del af den nye pagt, men er forbundet med den, og støtter dens foranstaltninger.  Andre steder finder man direkte koblingen mellem Es 56,6 og Åb 7,14 ^[23]w07 15/11 10-14 Kristne finder glæde ved at tjene s.13.

I Es 60 taler Esajas om ”Udlændinge” der skal bygge Jerusalems mure. Det mener man har en dobbelt opfyldelse; Den første opfyldelse sker efter eksilet hvor Ezra 3 og Neh 3 fortæller om at der var fremmede der hjalp til ved genopbygningen af Jerusalem. I den større opfyldelse betyder det, at den store skare vil hjælpe den salvede skare med at genopbygge den sande tilbedelse;