Afvisning af treenigheden

Jehovas vidner har helt tilbage fra Russell afvist kirkens lære om treenigheden. Synspunktet er ikke unikt. Syvendedagsadventisterne, som stammer fra samme periode, havde – frem til 1888– nogle af de samme reservationer mod treenighedslæren.  Derefter var bevægelsen noget delt på spørgsmålet frem til 1930 hvor treenighedslæren blev generel for bevægelsen.^[1] Kozirog, Bernard "The Doctrinal Peculiarity of 19th Century Adventism: Teaching About The Trinity", International Journal of Advanced Multidisciplinary Research and Review 1,1 2013 s.32-49 Her kommer Jehovas vidner og syvendedagsadventisterne altså til at gå hver sin vej. Russell anså treenighedslæren som en lære der opstod i det andet århundrede. Selv skelnede han mellem ”Unity” og ”Trinity”: Han fastholdt enheden mellem faderen og sønnen, men afviste treenigheden.^[2]Charles T. Russell The At-one-ment between God and man. Studies in scripture, V International Bible Students Association 1899 165f.Det skel har bevægelsen fastholdt, og hvis man ser på udviklingen frem til i dag, så beskrives og afvises treenigheden med forskellige argumenter.^[3]Der har været andre argumenter i brug Rutherford, J.F. Reconciliation: a plain statement of the gracious provision Jehovah has made to bring all men into full harmony with Himself that the obedient … Continue reading

Et mysterium

Det første argument kan man kalde erkendelsesteoretisk; Man opponerer imod treenigheden fordi den er et mysterium. Ordet ”mystisk” eller ”mysterium” går igen i flere af de beskrivelser af treenigheden der findes i Vagttårnet.^[4]"Bibelen forandrer folks liv", Vagttårnet Maj 2012 s.18 18; "1 Gud er et mysterium — Er det sandt?", Vagttårnet 1/10 2011 s.4 4; "Vi tilbeder det vi kender", Vagttårnet 1/12 1984 s.25-30, … Continue reading At Gud betegnes som et mysterium står for Jehovas vidner som modsætning til at man kan lære sandheden at kende. Det er ikke muligt hvis den er et mysterium. Det kommer til udtryk i det retoriske spørgsmål: ”Hvis Gud er et mysterium, for eksempel en treenighed, hvordan kan vi da lære ham at kende?”. ^[5] "1 Gud er et mysterium — Er det sandt?", Vagttårnet 1/10 2011 s.4 4. Det står i kontrast til den tanke, at vi ”tilbeder det vi kender”.^[6] "Vi tilbeder det vi kender", Vagttårnet 1/12 1984 s.25-30 , 25. Treenigheden gør – hævder man – Gud umulig at kende.

Religionsblanderri

Det andet argument vokser ud af religionskritikken hos Jehovas vidner. De ser dogmet om treenigheden som et resultat af en blanding af kristendom og hedenskab, der har sin oprindelse i det gamle Babylon. ^[7]"Styrket til at tale Jehovas ord", Vagttårnet 15. Marts 1978 s.9-13, Vagttårnet, marts 1978, 10; Argumentet findes også i islamisk apologetik se: “The Trinity in Ancient Paganism”, Knowing … Continue reading Tanken om en treenighed fandtes i Babylon og gled ind i kristenheden i det andet århundrede. Rutherford trak også de dogmatiske tråde tilbage til babylonisk, egyptisk og anden mytologi. ^[8] Rutherford, J.F. Let God be true Watch Tower Bible and Tract Society 1946, 82. I udgivelsen ”Skal man tro på treenigheden” læner man sig op ad forskere der mener, den har rødder i platonisk filosofi. ^[9] Skal man tro på treenigheden? Vagttårnets Bibel- & Traktatselskab 1989 11. Man har også ment, at Platon opererede med trinitariske tanker. Dog uddyber man ikke præcis hvad hos Platon man udlægger sådan. ^[10] "Lærte urkirken at Gud er en treenighed? — 4. del Hvornår og hvordan opstod treenighedslæren?", Vagttårnet August 1992 s.19-24 23.

Den måde, forholdet mellem faderen og sønnen beskrives i det nye testamente anser man for at være et argument imod treenigheden. Paulus’ formulering om, at sønnen skal underlægge sig faderen mener man er et argument imod den klassiske lære om en treenighed. De tekster man henviser til, er 1 Kor 15,27f ^[11] "Treenighedslæren — findes den i Bibelen?", Vagttårnet 15. Oktober 1993 s.27-29, 30. og Joh 14,28 ^[12] "Er Jesus den almægtige Gud?", Vagttårnet 1/2 2009 s.7, 7

Ligevægt

Jesus kan ikke være Gud, eftersom der så ikke ville være ligevægt mellem forbrydelsen og offeret. Hvis Jesus var en del af treenigheden, vil der ikke være lighed mellem Adam og Kristus. ^[13] "Treenighedslæren — findes den i Bibelen?", Vagttårnet 15. Oktober 1993 s.27-29, 30. Det argument er båret af en grundlæggende forudsætning om, at Jesu offer præcis modsvarede Adams forbrydelse; hverken mere eller mindre.

Personkritik

Dertil kommer at relationen netop viser at de er to personer. Når den ene underordner sig den anden kan de ikke være den samme person. Jehovas vidner forstår den klassiske treenighedslære, sådan at man mener at Faderen og Sønnen er den samme person. Derved sidestiller de den klassiske treenighedslære med det, man i kirkehistorien kalder for modalisme. Tanken er her, at Kristus og Ånden er forskellige åbenbaringsformer for Gud. Det tilbageviser de, med god grund, ved at henvise til tekster hvor både faderen og sønnen optræder som adskilte personer. ^[14]Fx henvises der til “os” i Es 6 "Ingen lægedom før husene er uden et menneske", 15. Marts 1967 s.126-130, 128; Jesu dåb, hvor både faderen, sønnen og ånden er tilstede er et andet … Continue reading

Historisk kritik

Ordet treenighed opstår først i det tredje århundrede. Det ser Jehovas vidner som et udtryk for, at selve tanken om en treenighed først kommer ind i kirken der. Den første strid der opstod, var mellem unitarer og trinitarer.^[15] "Hvordan kristenheden begyndte at tilbede en ukendt gud", Vagttårnet 1/11 1984 s.20-24, 23.. Dernæst udvikler tingene sig under indflydelse fra nyplatonismen, og man ser den nyplatonisme strømning og udviklingen af treenighedslæren som to historisk parallelle forløb. ^[16] "Hvordan kristenheden begyndte at tilbede en ukendt gud", Vagttårnet 1/11 1984 s.20-24, 24. Det synspunkt er de ikke ene om. ^[17]“Trinity > History of Trinitarian Doctrines (Stanford Encyclopedia of Philosophy)”, set 5. august 2021, https://plato.stanford.edu/entries/trinity/trinity-history.html#Aug; Omvendt findes der … Continue reading